adsjilder, asjilder (part. adj.)

Teinnæs

adsjilt (adj.)

[a:dsjilt og vel hyppigst a:sjilt]i regelen ubøjeligt

bruges prædikativt i forb. med ‹›, ‹›, ‹›: ‹når du får ured adsjilt ska du se!› ‹ad tâ nâd adsjilt› – skille noget ad i sine dele; ‹ad gå adsjilt› – gå i stykker i sine sammenføjninger, gå fra hinanden; ‹vounijn gjikk a. forr voss›. ‹dæmme, dæjnj e ju adsjiltgåd›; ‹du går adsjilt› – “du skiller”, kjoleliv og nederdel går fra hinanden. Prædikativt kan det høres bøjet i flertal: ‹di toues adsjilda›. Det høres også brugt attributivt: ‹ejn asjilder voun›. – ‹pilla kantøfler asjilt› – sortere kartofler. ‹adsjilnad› – se asjilnad.