âger (m.)

Teinnæs

âger (m.)

ager. Dette ord bruges, hvor talen er om den enkelte ejendoms tilligende om den enkelte mark, når der tænkes på afgrøder, der har været dyrkede fra gammel tid; smnlg. bidda, mark, styjkje; – ‹på jörned ude hauraâgerijnj›; ‹kantåffelâger›, ‹klæwerâger›; ‹hajnj løw ad âgrana te› – ud over de dyrkede marker. – For at betegne en marks beskaffenhed bruges sammens. med ‹âger›: ‹sânâger› – sandet mark; på samme måde ‹flizâger›, ‹lerâger›, ‹mujljâger›, ‹stenâger›.