ajt (f.)

Teinnæs

II ajt (f.)

[a:jt]

hovedgigt. Holm. ‹ströja forr ajten› – behandle hovedgigt med (magnetiske) strygninger. ajt – hovedgigt. ‹“Ströja får ajten”› foregik på følgende måde. Den “kloge mand” ell. “kone” spyttede på det sandstrøede gulv, bukkede sig og gjorde med den indvendige flade af højre hånds tommelfinger korsets tegn i det fugtige gulvsand. Med den således præparerede tommelfingerflade strøg vedkommende over det syge sted, fx. et sygt øjes lukkede ovenlåg, idet han mumlede ‹“i vor harre Jesu nawn”›. Derefter spyttedes anden gang og gjordes korstegnet, hvorefter strygningen foretoges som første gang, men denne gang ‹“i dæjnj hælli âns nawn”›. Tredje gang gentoges spytning, korstegn og strygning, denne gang ‹“i jåmfru Marrias nawn”›. – På denne måde kurerede man nervøse hovedsmerter, tandpine, øjensygdomme fremkaldt af “træk” og lignende, der altsammen sammenfattedes under begrebet ‹“ajten”›.