ann (adv.)

Teinnæs

Iann (adv.)

an. ‹ded vante nâd mod va ijnj ajnj måtte ann bådde vijnjter å sommar›. – måtte i lag med; – ‹kansje bæjkjijnj då hâr vad nærmere ann›, dvs. tættere henne ved stedet. ‹du târ dæjnj hårrajnj lid for hårrt an›, dvs. spænder ham for stærk for (med arbejde), bruger ham for stærkt.