anstalt (f.)

Teinnæs

anstalt (f.)

[an:stal:t]

1) forberedelse, foranstaltning: ‹jâ kommer nokk te å gjorra a. te å få et stakjit satt opp›; ‹ni behøva inte å gjorra anstalter forr min sjyjl›; ‹naj, sikkenen anstalt› – overrasket udråb, når man ser noget man ikke har set mage til før. ‹hær opp for Væstre Bakka va dær en tæmmeli lajsaanstalt› (dvs. om den med laksefangsten forbundne virksomhed).

2) indretning, lejlighed: ‹ijn hâr ikkje anstalt te å hâ søddenâd›; ‹di hâ då en jammerli anstalt›. ‹di døppte grizijnj i murkjælijnj når di hadde anstalter te’d›.

3) ulejlighed, besvær: ‹ded e søddenen anstalt, så majen anstalt›; ‹dæjn anstalten vil jâ inte hâ›.

4) optøjer, uorden, postyr, redelighed: ‹va e hær forr en anstalt?› ‹sikkenen anstalt!› ‹ded va då en forskræjkkjeli a. hon komm op i, då hon ble gjeft›.

5) Om stor og vidtløftig bygning: ‹ded va en får færdeli stor anstalt, ded gamla pakhuzed›. ‹di hadde en opståppad anstalt dær lignada ijnj katt› (dvs. når de slog katten af tønden.).