arka (v.)

Teinnæs

arka (v.)

[a:rka]-ar, -ada, -ad

bruges om det ovenfor omtalte fænomen [se ark]; – ‹ded arkar›, også ‹ded arker på loften›. Gammel værregel: ‹Når himmelijn arkar / frå sønner te norr, / ska bonijn hösta rouijn, / mæns hajn e torr; / mæn arkar himmelijn / frå væster te öster, / kajn bonijn hösta rouijn / hvekkijn dâ hajn løster›. [i marginen ud for ‹ska bonijn hösta rouijn›, er tilføjet:] også: ‹ska bonijnj tâ râuijn, mæn dæjnj e tårr, mæn når dæjnj arkar frå öster te væster, kajnj hajnj hösta akkorât som hajnj løstar›. (jægermester xxx i Brh. Av. 28/8. 22).