âuse (adv.)

Teinnæs

ausse (adv.)

[âws:e]

= ‹au›, men i rent bh. sjældnere, ligesom det heller ikke erstatter ‹au› i alle tilfælde: ‹ja, ausse ded!› ‹hon e gjærri, å hajnj e ausse ejnj hellu nærier› (”ligeledes”; om nyt omsagn til samme grundled derimod næsten altid ‹au›: ‹ræjer e hajnj, å gjærrier e hajnj au›; ‹liver gjorr hajnj, å stjæler gjorr hajnj au›). ‹dær e to huzmæjnj, som bâga âusse sæl›. ‹ja mæn ausse ded, så gjårr vi seddant› – dvs. sådan kan det også være, så tager vi det på den måde.