awl (n.)

Teinnæs

aul (n.)

[a:wl]fl. d.s.

1) afgrøde, avl, høst (den enkelte gårds); ‹jâ hâr et hall brâ aul iår› (men: ‹hær på lanned bler höstijnj mænn sæmpel [over æ er skrevet ø]); hær e monga goa aul hæromkræjnj› (på denne kant bliver hösten god hos mange); ‹nâd hveddeaul, somm e nâd, hâr dær alri vad på ded stæd, mænn hajnj hâr ju altid et gott kantoffel-aul›. om den såede sæd med henblik på den kommende afgrøde: ‹så får hajnj ju ijnjentijnj udå awled hajn har lajt i foråred›. jvfr. fisskjesawl.

2) = ‹aulnijnj›; ‹nâbona hjolp domm edgrân me forårsauled, hâr du tâd fatt på awled inu?

3) jordtilliggende, der drives landbrugsmæssigt; ‹i gammelti va dær awl te kjømmajnsgårana i Rønna; e dær nâd awl te ded huzed?› ‹hajnj hâr awl te to kjör›.

4) landejendom (mindre): ‹hajnj hadde ed awl dær syjnnjan böjnj›; ‹et to hæstesawl› (alm. bet. for bolsted af normal størrelse). Se awlsmajnj.