bakka (⟦v.⟧) ??

Teinnæs

IIbakka (v. intr.)

[bak:a]-ar, -ada, -ad

med præp. på – lægge sig lagvis, vokse lagvis, dynge sig op; ‹snejnj bakkada på uda på væjnj frå ded ena ragged te ded anra›; ‹ijnj mån’te la möjed lijggja å bakka på›, ‹la arbajed lijggja å b. på› hobe sig op.

IVbakka (v. tr., intr.)

[bak:a]bøjet som ovenfor

med adv ‹opp› – øse maden op, sætte mad frem. ‹bakka ijkje alfår majed opp te maj for jâ e ijkje så nærtân› – server ikke alt for meget. ‹du hâr ju bakkad så majed kjødd på dæjnj mâdijnj› – lagt så meget pålæg på smørrebrødet.