baldör (adv.) II

Teinnæs

I baldör (adv.)

[bal^dör]

L.H. pludselig, voldsomt, – ‹løvva baldør› – voldsomt, lige på uden at se sig for. ‹kjöra baldör›. køre til og lade hestene løbe så stærkt de kan uden at man har det fulde herredømme over dem; – ‹de rajnar baldör›. ‹æntan skujlje hon la’jnj få’d (ɔ: stedet) æjlje âu fløtte hajnj (ɔ: bestyreren), gjikk hajnj “baldör” påna›, dvs. satte hende stolen for døren.