bâna (m.) ⟦1⟧

Teinnæs

bana (m.)

[bâna]

1) den plads, hvor en fisker breder sine garn ud til tørring på jorden: hedder også: garnbâna

2) lille kvadratisk plads nær bådehavn, gerne markeret ved fire stolper forbundet med træstykker, hvor fiskerne opbevarer redskaber, tove, ballast– og sættesten; hedder også stenbâna

3) i kulværk: en plads, hvor kullene oplagredes, også kållabâna

4) den flade nakke på en økse; slagfladen på en hammer.