fuler (adj.)

Espersen

Fuler (adj.)

ful-fūlt

doven, dorsk, lad: ‹du må ’nte varra sâ fuler›; Tsk. faul. Derimod bruges det aldrig i Bemærkelser som: stinkende, raadden, suur; — slem, led, styg, fæl f. fl., som deelviis findes i Isl. fúll, Dsk., Nsk., Sv. ful, Gottl. fäul. Tsk. faul. Samlg. forøvr. Nsk. roten, raadden, hvilket i Berg. St. bruges fig. om En, som er meget doven (deraf Rotaskap, Dovenskab).