bâr (⟦adj.⟧)

Teinnæs

bar (adj.)

[bâr]

gå, løwa bâr› – gå uden overtøj, i bar figur. ‹hâ bârt om› – have knapt med – forb. med subst. i best. form: ‹hâ bârt om tiden›, ‹hajnj hâr bârt om pæjnjana›; på samme måde: ‹hær e bârt om vanned› – knapt med vand. I forb. med subst. uden artk.: ‹i bâra houd, ben, sjijinjed›, ‹me bâra brøsted›; ‹ded va som bâra fankijnj›. ‹bârt› for – magert foder, ‹flødden va ju så bâr› – mager. ‹vi hadde ju seddened bârt år, fålk hadde ijnjed for te dårres krajtur›. X-ö: ‹dær e bârt å xxx›. ‹Di ska inte gje våss de, Di hâr bârt Di 92 âu›, dvs. ikke mange penge mellem hænder.