barnoster, barnorster, barnorsker, barnosker (⟦adj.⟧)

Espersen

Barnóst (adj.)

ô

fælt, frygteligt, forfærdeligt, neutr. af et i de andre Former af Brug gaaet adj. (sandsynlig: barnosker, barnøsk, altsaa i Stedet for barnoskt, ifølge en i Bh. almindelig Lydlov), f. E. ‹ett barnost vär›, frygteligt Uveir, Guds Veir; men bruges tillige som adv.; Gottl. burnausk (Ihre: burnaus), bister, grum.

Teinnæs

barnoster, barnorster, barnorsker og vist også barnosker

[bar^noster, bar^norster, bar^norsker] og vist også [bar^nosker]

om personer: voldsom og brutal og uomgængelig. ‹ded e ijnj barnoster kar›; ‹hajnj e rent barnoster›; – om vejret i neutr. ‹barnost›, ‹barnorst›, se Esp. Neutr.formen bruges som advb: ‹ded æ tæmmeli barnost gjort›, dvs. uforskammet; ‹ded blæzer så barnost›. – Urne har ‹barnustes› (i margen ‹barnost›) som kan oversættes ved stolt og brusende, rimeligvis adverb. hand kommer så barnustes ind. Hauberg: ‹bar^nosk› mørk, truende om vejret. ‹ded va nâd barnosk öl› sagt om surt øl; ‹ded e ejnj barnosker kar, ejnj som e mera grâukornader ijnj anra”›.