bedakt (f., adv.)

Teinnæs

bedakt (f.)

[be^dak:t]

betænkning, overvejelse, tvivl; ‹jâ va i b. me hva jâ skujlle gjorra› – var i tvivl, uvis med hensyn til; ‹vi sto i b. me å tâ te; mæn så begâ vi’ed› – overvejede at, tænkte på at..; ‹ded hadde ijnjen b›. – det nyttede ikke noget. – Det bruges adverbielt i udtryk som: ‹dær e ijnjen lavnijnj b.› – det kan ikke nytte at tænke på at reperere det; ‹dær e inte nâd b. me ded› – der er intet at stille op. ‹dær va ijnjen rædnijnj bedakt› – ikke noget at stille op. ‹jâ vi bedakt me å kjevva ded huzed›. ‹te å kjøvva tåj va jâ altid dåmm, jâ kujnje nåkk se om de va majed dårlit æjlje majed gått, mæn æjlja sto jâ tit i bedakt med› (dvs. var tvivlrådig).