fullte (adj.)

Espersen

Fullte (adj. (pl.))

særdeles mange (altid med Subst. i ubestemt Pluralisform: ‹fullte folk›; ‹hajn har fullte päjnga›; ‹där va så fullte bälla›; ‹där va väl ijngena? jo koss! där va fullte!› Oprindelsen til denne Adjectivform er udentvivl at søge i en hurtig og utydelig Udtale af Udtrykket ‹fullt å›, fuldt af.

Lærernes Ordbog

Fullte (adj.)

Mange.