bejælpara (m.)

Teinnæs

bejælpara (m.)

ved den indbyrdes undervisning (c. 1850) elev, som af læreren sættes til at undervise elever, som var længere tilbage. ‹hajnj satte ejnj ajnj te bejælpara for di anre bællana›; rigsmålet bihjælpere.