belaider (part. adj.)

Teinnæs

belajt (adj.)

[be^la:jt]

i neutr. egentl. “belagt”, i forbindelsen ‹nöje belajt› – så knap tilmålt, at det lige kan gå: ‹klaunijnj nåde æwent, mæn ded va nöje b.›; ‹ded va så nåje belajt› – der var ikke mere end at det lige slog til.