besijnna (v.)

Teinnæs

besijnja (v. refl.)

[be^sinja]-ar, -ada, -de, -ader, -der

betænke sig; ‹ded va min bestæmmelse å tâ te Kjøwenhaun, mæn så besijnjde jâ maj›, dvs. betænkte mig og opgav rejsen; ‹hajnj besijnjde saj på’d› dvs. betænkte sig.