bestæmter (adj.)

Teinnæs

bestemmter (adj.)

[be^stæm:ter]

bruges også i visse tilf. på en særlig måde: ‹hajnj e så bestemmter› – vil ha tingene på sin måde, fordrer nøjagtig opfyldelse af sine ønsker, ‹varra bestemmter på› – ha truffet beslutning om; ‹ded e bestemmt› – det er ganske vist; ‹ded kajnj jâ ijkkje saja, vidda for bestemmt› – for sikkert. – bestemmt som adverb. absolut: ‹dær va nâd jâ bestemmt skujlle hâ uræt›; ‹jâ hadde b. nâd lijggjenes hær›; ‹hajnj må bestemmt hâ gjebursdâ, dær komma så monga frammada›. – ‹nu hâ jâ sagt’ed, å ded e bestemt› – og dermed basta. ‹hajn hadde sina bestæmta dâ hajn kom dær på›. ‹skad varra nåd bestæmt slaw?› ‹du kommer bestæmt te å jælpa’jn›.