betalla (v.)

Teinnæs

betalla (v.)

[be^tal:a]-er, -de, -d (over -d er der skrevet et -t)

betale; ‹betalla for saj› svare enhver sit; i dette faste udtryk overføres det reflex. ental ‹saj› til flert.: ‹ded e folk dær alri betalla for saj nâjnj stâ›; – ‹betalla frå saj› – ‹betalla ud› – betale løn; Müller ‹betallde så knevved ud a di va ujnje fattivæsened›.