bestå (v.)

Teinnæs

bestå (v.)

1) udstå, døje. ‹vi hadde to dråja turer å bestå›. klare: ‹de kajnj du inte bestå daj me› (være tjent med); ‹kajnj du bestå me de› – klare dig, komme ud af det med det? xxx – ; ‹hajnj sodd dær å brokkte saj âuer arbajsfålk a de spiste æjgj, mæn di ska hâ nâd, når di ska kujnje bestå›, dvs. klare de krav, der stilles til deres arbejdskraft, ‹de kajnj du inte bestå daj me i læjnjden›.

2) = traktere. ‹hajnj besto hannem ijnj syp›. AKr.: ‹består du nâd› – trakterer du, gir du noget.