betro (v.)

Teinnæs

betro (v.)

[be^tro:]-er, -de, -t (over d’et i -de er skrevet et ð)

betro. Det bruges med en person som objekt i bet. give en kredit: ‹kjømmajnj vil ijkje b. domm læjnjere›, dvs. give dem yderligere kredit; ‹hajnj va’kje pæjnja, sjillijnj betroder› – man turde ikke betro ham penge; ‹hajnj e ijkje nâd grân betroder› – nyder ingensomhelst kredit; – ‹b. te› med inf.: ‹hon betroer hannem ijkje te å gjorra’d›, dvs. tør ikke betro ham at; ‹di betrode inte di anre te’d› – betroede ikke de andre at gøre det.