betæjnkja (v.)

Teinnæs

betæjnter (adj.)

eftertænksom ‹hajnj sådd majed betæjnjter å hörde ætte›. – betænksom: ‹når jâ nu hadde vad lid betæjnjter, så skujlje jâ hâ gåd på tijljed ætte toltre æbble›.