bijlla (v.) II

Teinnæs

bijlla saj ijnj (v. refl.)

[bilj:a, bylj:a]-er, -de, d (over d er der skrevet et t)

synes, tro, mene; ‹jâ bijller maj mæst ijnj a jâ så’jnj igår› – tror næsten; ‹jâ bijller maj ijnj ijnj a ded skujlle varra hall gott töj› – udtryk, men beskedent, for fast overbevisning: jeg er overbevist om; ‹jâ ded bijller jâ maj ijnj› – det mener jeg; – ‹ja, ded kajnj ejnj bijlla bælla ijnj› – det kan man bilde bønder ind.