bijnnebrev (n.)

Teinnæs

bijnjebrev (n.)

bindebrev, hvori adressaten opfordredes til at løse knuder på indlagte silketråde; kunde han ikke det, var han ‹“bujnjijnj”› og måtte holde “lözegjijlje” (s.d.). Brevet skreves af flere i forening, der betingede sig et vist traktement af den bundne. Kr. Hansen Hasle omtaler et bindebrev, hvorved han blev bunden først i 1860’erne; brevskriverne havde truet med at drikke ham læns, og da det regnedes for en skam at blive drukket læns, bad han sin mor sørge for at der var drikkevarer nok; deltagerne i løsegildet – 5 i tal – delte en flaske brændevin til maden, og bagefter trakteredes de med punsch og æbleskiver, og ‹“di ble gått sâlia”, ejnj sto å hålt saj i döm å sawskâr å sâ: ijnj kajnj hæjljer inte tølla nâd, å så sto ed kåst idå’jnj›.