blaid blaida (f.) I

Teinnæs

I blajda, også blajd og blajd (f.)

[a: bla:jda]

spændekile af træ, fx. i et hammerskaft; Urne ‹bleid›, en kil eller kile; er et nomen verbale af at bleida at slå kile i en øxe, hammer etc. – Også: stykke træ til at fylde i, når der blev åbent rum ved sammenfældning. ‹hajnj va ijnj kluderhâz, hajnj fijkj ed alri te fælja, så sâ hajnj: dær sætter vi en blajd idi›.