-bo (m.) I

Teinnæs

I -bo (m.)

i sammensætninger med stednavn, betegner vedkommende steds beboere: ‹rønnabo›, ‹hâzlebo›, ‹knuskerbo›, ‹sångnabo› osv. Når der tænkes på samtlige beboere af en lokalitet, bruges disse sammensætninger med den best. artkl.: ‹najsebona e ømmer så ætte rønnabona›. Tænkes der derimod på et vist begrænset antal af vedkommende steds beboere, bruges disse sammens. uden artikl., hvor den kræves i skriftsproget: ‹tre dâ ætte gjekke sajstan majnj frå Rønna i tre båda, å attan frå Hâzle i fira båda ud får å bjæra ânker å kjættijnj›; ‹hâzlebo fijkje ânkered å træddeva fawna kjættijnj, rønnebo fijkje båjerev å fæmtan fawna kjættijnj›, dvs. de fra Hasle, de fra Rønne; – ‹e di nu kåmmena ajljesammens? ja, nu kåmma æwent tajnabo (ɔ: de fra Tejn), så vænta vi mænn på vångabo (ɔ: de fra Vang).› ‹så skujlje dær flera om å betalla’d ijnj som Hâzlebo›.