bonabjærara, bonabjærer (m.)

Teinnæs

bonabjærer (m.)

A Kr. blandt sjöbjærerna spott. ell. overlegen betegnelse for landbjerger. ‹sjöbjærerna› holdt strængt på at ‹bonabjærerna› ikke måtte komme ombord i de strandede skibe. Engang imellem kunde ‹bonabjærere› snige sig ombord i et strandet skib ‹“for å lâuta”› om der skulde være nogen god proviant ell. noget andet at redde, men blev så straks jaget i land af ‹sjöforbjærerijnj›.