bravâz, brâvâs (n.)

Teinnæs

bravâz (n.)

(se Holm) ogs. ‹brâvâz› (Kr Hans. Hasle, men konen ‹bravâz›). anv. om lejersæd som der ikke var kerne i og som var rådden: ‹de vante ajnjed ijnj brâvâz alt sammen›. overhovedet om hvad man synes er dårligt og værdiløst. ‹de kajnj ijnj gjærna smida vækk for de e inte ajnjed ijnj som brâvâz›.