brikka (f.) I, II

Teinnæs

brikka (f.)

1) bryst, om det udvendige parti: ‹bâra brikka› – det bare bryst; ‹du mån’te gå så âvijnj i brikkan›; ‹tâ i brikkan› “tage i krebsen”; L.H.: ‹du ska nåkk te gjæstabådd, du e så vider i brikka›; fin i kravetøjet.

2) træbrik, der tjener som tallerken, fx sijljabrikka. Spegesild spistes altid på træbrikker.

3) stykke træ, der anbringes foran brystet, når man skærer med båndkniv.

4) spøgende udtryk om øjnene: ‹kajnj du få brikkana åpp›.