brer (adj.)

BO

brer (adj.)

[brer]bre [bre], brett [bret]; i m. kan også høres breer [breər]; best. form ent. og best. og ubest. form flt. bre [bre]; i ubest. f. flt. dog også brea [brea];

brer (adj.) [brer]

bre [bre], brett [bret]; i m. kan også høres breer [breər]; best. form ent. og best. og ubest. form flt. bre [bre]; i ubest. f. flt. dog også brea [brea];

1) udstrakt; vidtstrakt (l. br.) || ‹dær hâ di bre marken for dom å tomla dom på. dær e brett te ajle sier› || især i forb.vit og brett, se u. {-vier-}.

2) udstrakt i tværretning.“Vår bre e læjngan?” – “Â, en tâl âlna, væl!”› ‹hajn e brer âuer skollrarna (gldgs: âuer âuslarna). klossijn ska varra ti tomm långer, sæks tomm brer å fira tomm kjykker. dær e brer vai› ‹du e brere âuer ryggjijn ijn jâ› ‹stæjn ska gjorres brere› ‹kjærnan va brerast nera (ɔ: var bredest forneden). dâlijn e væl et hall snes fawna på de bresta (ɔ: hvor den er bredest). || ‹hâ ejn brer ryggj, være ufølsom, modstandsdygtig overfor angreb. || ‹hajn hâr ejn brer ryggj; hajn tøller’ed nok. dær ska ejn brer ryggj te å bæra goa dâ (talem. = rigsspr.)› ‹sju långa å sju bre., se u. {-sju-}.

3) udfladet som følge af tryk ell. slag; fladtrykt; især i udtryk som klæmma, slå (nâjn) brer, klemme, slå en flad. hajn tâu ståvijn å klæmde dæjn brer imæl fingrana. jâ hadde ejn bælli me, å di var farru te å klæmma’jn brer, søddan brokkada di på. væggjen storte ner âuer’ijn å slo’ijn brer væl mæst› ‹jâ kom te å trö på æskjan, sa dæjn ble helt bre.

4) overf. || bredt udmalet:de va ju så bret å så vitløftit, sa de halla kujnne vad nok. hajn e så brer i sit snakk å sina forklârijnger, så ejn bler trætter å å höra på’jn (ɔ: er så vidtløftig). || ‹hajn e så brer i måled (ɔ: taler udpræget dialekt)› ‹hajn hâr en bre udtâlelse (ɔ: stærkt dialektal udtale). || ‹snakka brett (ɔ: tale udpræget folkemål, spec. tale ravbornholmsk)› ‹hajn snakte brett skånst (ɔ: skånsk)› ‹i Gudjemm snakka di ejnhøllu brett inu.

Teinnæs

brer (adj.)

bred ‹slå, klæmma brer›, slå, klemme flad: ‹jâ hadde ijnj bælli me, å di va farru te å klæmma’nj brer søddan bråkkada di på›.