brillianter, brøllianter, brollianter (adj.)

BO

brillianter, ⸨ogs.⸩ brøllianter, ⸨sjæld.⸩ brollianter (adj.)

[brel()iˈ(j)an()t-ər; brøl()iˈ(j)an()t-ər, brøl()yˈ(j)an()t-ər; brꝏl()iˈ(j)an()t-ər]f. og n. -ant

brillianter, ⸨ogs.⸩ brøllianter, ⸨sjæld.⸩ brollianter (adj.) [brel()iˈ(j)an()t-ər; brøl()iˈ(j)an()t-ər, brøl()yˈ(j)an()t-ər; brꝏl()iˈ(j)an()t-ər]

f. og n. -ant

brillehus ({-brille-futterâl-}). brilliant, udmærket (et såre hyppigt anvendt ord).ejn brillianter majn, hæst, hæwlosv. ded e døjn brølliantesta karijn, ja hâr hatt i arbai hær på gårijn› ‹ded var brilliant, om du kujnne jælpa mai lid me’d di hâ’d så brilliant (ɔ: alting vel og solidt indrettet)› ‹di hâ’d brilliant for dom (ɔ: sidder udmærket i det) ded går ju brilliant (ɔ: storartet)› ‹ded klârada hajn brølliant (ɔ: flot)›.

Teinnæs

brillianter (adj.)

[bril:i^jan:ter, brøl:y^jan:ter, brål:i^jan:ter]

udmærket. Er et i bh. såre hyppigt anvendt ord: ‹ded går ju brilliant›; ‹ejnj br. majnj, hæst, hæwl›; ‹di hâ’d så brilliant›, dvs. altid vel og solidt indrettet, ‹di hâ’d brilliant får dåmm›, dvs. sidder udmærket i det.