Brikkmajn (s.)

BO

Brikkmajn (s.)

[brekmȧ]

Brikkmajn (s.) [brekmȧ]

i talemådentisnok kom Brikkmajn te Pær Lârs, om en, der kommer til ulejlighed, i et ubelejligt øjeblik (fra Svanekeegnen). – Efter en remse, om hvor galt det gik, da “Brikkmajn” skulde besøge Per Larsen, se Gammalt å Nyt, 1936, 31. Brikkmajn er vel et proprium, Brickmann, Brikmand ell. lign.

Teinnæs

brikmajnj

i talemåden: ‹tisnåkk komm brikmajnj te Pær Lârs›, om en der kommer til ulejlighed, i et ubelejligt øjeblik.