brijnna, bringa (v.) II

BO

IIbrijnga, bringa (v.)

[bria, breɳa]præs. -er, [briər, breɳər]; bøjes i alm. svagt: brijngde – brijngt [bridə – brit] ell. bringde – bringt [breɳdə – breɳt]

brijnga, bringa (v.) [bria, breɳa]

præs. -er, [briər, breɳər]; bøjes i alm. svagt: brijngde – brijngt [bridə – brit] ell. bringde – bringt [breɳdə – breɳt]

bringe (ordet tilhører især købstadsprog, men er ikke hyppigt forekommende; på landet høres det flere steder yderst sjælden). du ska brijnga spâjn ijænn, når du hâr åbrøgt me dæjn› ‹hajn bringde (hyppigere brijngde) tyjnnan i lann di (ɔ: arbejderne i Højlyngen) bode i tælter, å så ble dær bringt mâ ud te dom di betalla for å få milken lovert (ɔ: leveret til mejeriet) å omijæn-brijngt (ɔ: bragt tilbage). mâdijn fikkj hajn brånged frå et kjøkken› ‹dæjn korrijn skujlle vi ju hâ hænnbrångijn hajn va bånge, de skujlle brijnga’jn i uløkka› ‹ded brijnger fortred va hâr brakt dai hid iawtan? (ɔ: bevirket, at du er kommen hertil i aften?)› ‹dæjn brakte nu inte hannem løkka›.

Teinnæs

bringa (v.)

impf. “brijnjde”. part. “brijnjt”.

får å få milken lovert å åmijæn brijnjt›. ‹di bode i tælter (ɔ: i Lyngen) å så ble dær bringt mâd ud te dåm›.