bruska (m.)

BO

bruska (s. m.)

[brska]flt. d. s.

bruska (s. m.) [brska]

flt. d. s.

brusk; bruskstykke; brusket organ.dær e’nte ben i fostered; ded e mæn bruska du hâr ikkje behâu å sidda å tugga på dæjn bruskajn› ‹dær sidder to bruska dær på jartad›.

Teinnæs

bruska (m.)

brusk.