bræmta (v.)

BO

bræmta (v.)

[bræmta]-ar, -ada, -ad

bræmta (v.) [bræmta]

-ar, -ada, -ad

1) føre sig, optræde på en opstyltet måde; især nedsættende om kvinder, hvis gang og lader er ell. forekommer en påtaget fornemme (om en som mener sai tæmmelit å vil hælst viza sai)å se, hon går dær å bræmtar›.

2) bræmta å nâd, gøre sig til af noget; prale med noget.hajn sadd å bræmtada å, vår maied hans kjör molkada›.

Teinnæs

bræmta (v. intr.)

Hauberg. simpelt udtryk for at føre sin trivelige person: ‹å se, hon går dær å bræmtar›.