brækkvann (n.)

BO

brækk-vann (s. n.)

[brækvan()]

brækk-vann (s. n.) [brækvan()]

1) brækvand; især uegl. om drik, der er uappetitlig for en, gir en opkastningsfornemmelser. når dær ska så maied flødd å sokker i tevanned, så bler ’ed va vi kajla brækkvann›.

2) bølgebryder, i sømandssprog efter eng. breakwater. klædning af brædder.dær va bræklænnijng bâg på hyjllarna (ɔ: lukket bagtil med klædning af brædder)›. især om skillerum af brædder (bræddevæg, bræddeskot olgn.).storstâuen va delt i to rom me en bræklænnijng, sa dær ble to små stâuer sæjngaholled va lokt me en bræklænnijng› ‹dær va bræklænnijng mæl stajlana å hakkelseloijn âuanâuer hækkjijn swinahuzen va åsjillrada me bræklænnijng›.

Teinnæs

brækkvan(n) (n.)

i skippersprog – bølgebryder, – brakvand: ‹så bler’ed va vi kajlja brakvand› (nedsættende om te med fløde og sukker).