brøddjor (f.)

BO

brødd-jor (s. f.)

brødd-jor (s. f.) [brøðətȧg], sjæld. [brødə-]

jord, som første gang er taget under plov; nyopbrudt udmark.

Teinnæs

brøddejor

(Dyrl.) opbrudt jord, opbrudt lyngjord; – vist kun: ‹brøddjor – udmark som ijkje hâr vad awlt fårra›, for første gang taget under plov.