brøzz (m.)

BO

brøzz (s. m.)

[brøz]u. flt.

brøzz (s. m.) [brøz]

u. flt.

“En Bröβ, Brössing ɔ: en haard Ting at udstaae, et besværligt og farligt Arbejde.” (Urne). – nu vist kun i udtrykket tâ å for brøzz ell. brözzijn, tage det første stød, tage den første og drøjeste tørn.jâ måtte ømmer tâ å for brøzz Jörn Pærsen sænde kjættan ud å tâ å for brøzzijn, då dær va tjiva– Formen brøzzijn opfattes som best. f. af brøzz, men kan lige så vel være {-brøzzijng-} (s. d.) i ubest. ell. best. form.

Teinnæs

brøzz (m.)

i udtrykket: ‹tâ å får brøzz (ɔ: eller) brøzzijnj›. tage det første stød: ‹Jörn Pærsen sænde kjættan ud å tâ å får brøzzijnj då dær va kjiva›.