brøms (m.) I, II

Teinnæs

brøms (m.)

1) bremse på vogn o.s.v.; ‹slå br. på›, overf., dæmpe sin vrede, sine ord; med styrelse: bremse en.

2) insekt; også om hveps; ‹hugga brøms› om hest, der slår hovedet op og ned for at jage bremserne væk; overført: ‹dæjnj majeristijnj jâ hâr fåd har så lânt hår så hajnj får’ed i åjen når hajnj ska sjødda nâd, å så står hajnj dær å huggar brøms›. ‹når vi ska ud å kjöra, då ska’d varra så varmt så brømsijnj sidder hos på sæddebræd, då kajnj di gamle kåmma ud›.