brøzzijn (m.)

BO

brøzzijng (s. m.)

[brøzi]best. f. = ubest.; flt. -a

brøzzijng (s. m.) [brøzi]

best. f. = ubest.; flt. -a

om forbigående modgang, besvær: tørn, dyst dravat, kontrovers (jfr. u. {-brøzz-}). de’ va ejn styjggjer brössijng, hajn dær fijkkj. (Holm)› ‹de va ejn tæmmeli brøzzijng (ɔ: en hård tørn) hannem hâr jâ tâd många brøzzijnga me (ɔ: taget mangen dyst med, haft mange kontroverser med)›. || kortvarigt ondt vejr, særlig ved vintertid.vi fikkj ejn brøzzijng fosst i marsmånad›.

Teinnæs

brøzzijnj (m.)

kontrovers, tørn, dyst: ‹hannem hâr jâ tâd många brøzzijnja me› (?). Urne: en ‹Bröss›, ‹Brössing› – en hård ting at udstå, et besværligt og farligt arbejde. Hauberg: ‹de va ejnj tæmmeli brøzzijnj› – tørn, dravat.