bromma (v.) III

BO

IIIbromma (v.)

[bråma]-ar, -ada, -ad

bromma (v.) [bråma]

-ar, -ada, -ad

om sæd, der står tæt og tyk, gror kraftigt.sæn står, så dæjn brommar dæjn râuijn står leså de brommar› ‹ded vâuser, sa ded brommar ætte› ‹hær gjer dæjn sæ, så ded brommar ætte›. – Vel samme ord som jy. “bramme”, gro stærkt, om korn, der vel igen er samme ord som bramme, prange, tage sig ud.

Teinnæs

bråmma (v. intr.)

om sæd, der står tæt og tyk; ‹ded vâusar sa ded bråmmar ætte›. ‹dæjnj râuijnj står le så de bråmmar› – ‹hær gjer dæjnj sæ så de bråmmar ætte›.