bæj (n.)

Teinnæs

bæj (n.)

beg. ‹bæj å tjæra e bådsmajnjs æra›. ‹nikka bæj› – spøg der dreves med nyantagne skomagerlæredrenge; de måtte tage beg under hagen og sidde og nikke til beget blev blødt og flød ned ad halsen på dem; man bildte drengene ind, at de ikke kunne blive skomagere ellers.