bæll (m.) II

Teinnæs

II bæll (m.)

specielt i bet. pige(barn) i spørgsmål ved fødsel: ‹bled ejnj hårra æjlje ejnj bæll›. Urne: ‹min bæl› i tiltale, venligt og smigrende; ‹mina bælla› – kære børn; ego: ‹nu ska jâ saj jær nâd, mina bælla› – børnlille.