bælte (n.)

BO

bælte (s. n.)

[bæltə]flt. d. s.

bælte (s. n.) [bæltə]

flt. d. s.

1) bælte; livrem; livbånd.ejn kjâul me bælte› ‹broderda bælte›.

2) overf. om hvad der minder om et bælte: om aftegn i form af en bred stribe omkring livet på visse dyr; især om den hvide stribe omkring livet på bæltet kvæg. || om (bredere) ringformet tværstribe omkring en genstand; fx på tværstribede strømper, vanter olgn. || om smallere strimmel med særlig bevoksning olgn.; fx om læbælte.dær va satt et bælte grâner te loina›.

3) gimma bælted, en alm. selskabsleg; deltagerne sætter sig i en rundkreds, undtagen to, den, der skal gemme bæltet, og den, der skal gætte, hvem der har det; denne sidste står i midten af kredsen; “bæltet” er en eller anden lille genstand, der let kan holdes skjult i hænderne; den, der skal gemme bæltet, går nu fra den ene til den anden i kredsen og lader, som om han lægger “bæltet” i vedkommendes skød, idet han (hun) for hver syngende fremsiger:Vâra bâra bælted så maied gott å væl!ell. lign. (varianter:gjim, gjim bælted såra gott å væl!› – ‹Bâra, bâra bælted så maied (såra) gott å vælolgn.) – En af deltagerne får “bæltet”, men alle lader naturligvis som om de har fået det og nu sidder og gemmer det; gemmeren vender sig dernæst mod den, som skal gætte, og siger:gjædd du nu, væm bælted hâr!ell. lign.; vedkommende skal så gætte, til han (hun) træffer den rigtige; næste gang skal denne gætte, og den forrige gætter “gemmer bæltet”; legen leges dog ofte med pantgivning.

2) om genstand, der er forsynet med rundgående tværstriber, fx om strømper ell. vanter, der er strikket med bælter af skiftende farve; i gl. tid alm. skiftevis hvidt og sort ringet. bæltua hozzer› ‹bæltua vânta›.

Teinnæs

bællte (n.)

gjimma bælted› leg (Kuhre: ‹vâra bâra bælted så majed gått å væl›.).