bæra (v.) II

BO

IIbæra (v.)

[bæra]-ar, -ada, -ad, – ogs. (l. br.), bædra, vist hyppigst i passiv bædras [bæðra(s)]

bæra (v.) [bæra]

-ar, -ada, -ad, – ogs. (l. br.), bædra, vist hyppigst i passiv bædras [bæðra(s)]

1) gøre noget bedre; forbedre; vist kun i forb. bæra på nâd. ‹jâ skujlle præwa å bæra lid på’d, mæn de ble snârere varre pryl fikkj hajn nok, mæn om de bærada på’jn – ?› ‹se! ded bærada på’d (ɔ: det hjalp)›.

2) refl.: forbedre sig; blive bedre.då va hajn hall ulielier, mæn kansje hajn hâr bærad sai› ‹hâr’ed bærad sai me’jn? (ɔ: er hans tilstand blevet bedre?) jorn bærar sai nerætter ad byvångijn (ɔ: bliver af bedre beskaffenhed)›.

3) i passiv; især om ell. m. h. t. helbred.bæras hajn nâd? (ɔ: bliver han raskere?) hâr’ed bærads me sjögan? (ɔ: er det blevet bedre med sygdommen?)› ‹mærken I, a ded hâr bædrads nâd? (ɔ: er blevet bedre (med patientens helbredstilstand))›.

4) gobære’d [goˈbærəð], Gud bedre det!jâ e inte nømmen, gobære’d› ‹ded ble sjit, gobære’d! dær e lânt bære huz på dæjn gårijn ijn som på dæjn anra hon får ejn vânkekjâul å ejn te bæsst, å di e snârt lie goa›.

Teinnæs

bæra saj

blive af bedre beskaffenhed: ‹jorn bærar saj nerætter ad byvångijnj te›.