bære (⟦adv.⟧)

Espersen

Bäre (adv.)

bedre, sættes i adskillige Forbindelser bag efter det Adverbium, hvortil det hører, naar det bruges

1) om et Forhold i Rummet: ‹fram bäre›, bedre (videre) frem; ‹opp, ner bære›, bedre ned; ‹öster, vester, sönner, norr bäre›, bedre (længere, mere) i Øst o.s.v.; jfr. B. Actst. (Jordebogen): synden, synder, sönder beder (334, 335, 347, 352); öster, östir beder (335,347), sudost b. (332);

2) om et Forhold i Tiden, i Talemaaden: ‹hänn bäre›, længere hen i Tiden, f. Ex. ‹nogged hänn bäre, når varmajn kommer›. I alle disse Tilfælde hviler Betoningen paa det første Ord.

Teinnæs

bære (adv.)

kompar. on. ‘bætri’.

1) i bet. længere sættes det foran præpositionel forbindelse: ‹bære ud i bora› – længere ud mod skibssiden. – det sættes efter adverbium: ‹hid bære›, ‹hæn bære› – længere herhen, derhen imod. om tid og sted: ‹når a vi kåmma lid hæn bære› – enten længere frem derhen imod eller længere frem mod foråret. – på samme måde bruges ‹fram bære›; – ‹du ska bære på nårr, sønner = nårr bære, sønner bære›. ‹hajnj boer nâd frambære hær i gâdan›. ‹bler’ed rajn? ded ser inte bære ud›. ‹du hâr bære å fløtta dæropp› – det er mere fordelagtigt for dig at. –. ‹vi hâ bære å å gå dæjnja væjnj› – ‹ded e rârt hajnj inte kjör lid bære hæn dær, dær e lid brere›. ‹vi kajnj gått sætta et grân bære ud›, dvs. sætte vore garn lidt længere ud.

2) snarere: ‹hajnj hadde tjænt (ɔ: dvs. fortjænt) fæm kroner bære ijnj dæjnj anra›.