bæst (⟦adj. (superl.)⟧)

Teinnæs

bæst (adj. superl.)

[bæs:t]

bet. hoved– i: ‹dæjnj bæsta forstâwan› – forstuen inden for hoveddøren; ‹dæjnj bæsta trappan› – hovedtrappen. – ‹ijnj kajnj inte læra fålk å kjæjnja te bæsst› – dvs. når man kun ser dem ved festlige lejligheder. ‹te bæsst› – ‹dæjnj brøggar jâ te bæsst›. ‹jâ hâr lajt et riss san såm jâ bæst kujnje gjårra’d›, dvs. efter bedste evne. ‹kjöra te bæsst› – bruge (hest) til stadskørsel; overført: skåne for det grovere arbejde: ‹de hed alti a Pær Bajnsen hajnj kjöre hæjnje (ɔ: en datter) te bæst å di annre måtte gå uda å sjødda arbajed›. – ‹ska vi gjårra søddan å søddan? ja, de hâ vi bæst å›, dvs. gør vi best i.

bæsst

bæssteskjâul.