byjltes, bøltes (m.)

BO

byjltes, bøltes (s. m.)

[bytəs, bøltəs]flt. -a

byjltes, bøltes (s. m.) [bytəs, bøltəs]

flt. -a

diminutiv til byjlt, bølt; (lille) bylt; noget sammenbyltet. va e’d for ejn byjltes, dær liggjer› ‹hajn virada bâra frakkijn sammen i ejn bøltes›. || spøgende om små børn, der er indpakkede, ‘indsvøbte’ i meget tøj ell. klædt så de minder om en bylt.va e de for små bøltesa, dær kommer!(spøg. tiltale).

Teinnæs

bøltes, byjljtes (m.)

dim. til ‹bølt›, ‹byjljt› – (lille) bylt.